Volkswagens nye og mere luksuriøse camper Grand California er på Danmarks tour, og den 6. og 8. september ligger den vejen forbi Viborg.
Den ikoniske California har fået en storebror med navnet Grand California, der giver campingbussen en helt ny dimension. Grand California er baseret på Volkswagens største erhvervsmodel Crafter, og Volkswagens udvider dermed sit modelprogram af autocampere med en model i 6 meters-klassen, der både har baderum, stort soveområde bagerst i camperen og en køjeseng til børn.
To forskellige versioner
Grand California fås i to versioner, henholdsvis en Grand California 600 og en Grand California 680. Tallene dækker over totallængden på de to biler, lyder det fra Volkswagen Viborgs salgschef Jesper Thomassen, der netop har været på introduktionskursus i Grand California. Grand California er ikke kun forskellige målt i længden. Grand California 600 er højere og har to sovepladser med en dobbeltseng på tværs bagerst i kabinen. Til forskel fra den nuværende California kan man også få plads til børn eller børnebørn, det er nemlig muligt at montere en alkove som soveplads over førerpladsen, så der er 4 sovepladser i stedet for to, fortæller salgschef Jesper Thomassen.
Masser af smarte detaljer
Grand California 680 er lavere og er udelukkende designet til to personer og har derfor en større dobbeltseng placeret bagerst i kabinen. En væsentlig forskel i forhold til lillebroren, er at Grand California, er udsyret med et baderum. Grand California byder på masser af smarte detaljer og fås selvfølgelig også med Volkswagens velkendte assistent-, komfort, - og infotainmentsystemer.
Grand California kan opleves hos Volkswagen Viborg fredag den 6. september kl. 9.00-17.30 og søndag den 8. september kl. 11.00-16.00.